Anbefalinger fra deltagere og samarbejdspartnere

✨ 𝐕𝐎𝐑𝐄𝐒 𝐒𝐓Ø𝐑𝐒𝐓𝐄 𝐎𝐏𝐋𝐄𝐕𝐄𝐋𝐒𝐄 𝐈 𝟐𝟎𝟐𝟓 ✨

Vi har haft mange smukke øjeblikke i år.
Men ét står stærkere end alle andre.
En dag spillede vi “Gem et lille smil til det bli’r gråvejr”.

Midt i sangen lagde vi mærke til en ældre kvinde.
Tårerne løb stille ned ad hendes kinder.
Efterfølgende spurgte vi hende forsigtigt, hvorfor hun blev så rørt.
Hun svarede:
“Min mand sang altid den sang for mig. Hver gang jeg var ked af det.”
Han er her ikke længere.
Men i det øjeblik var han det.

Musikken åbnede et rum i hendes hukommelse.
Et sted fyldt med kærlighed, nærvær og liv.
For mennesker med demens kan minder være svære at nå.
Men musik finder ofte vej dér, hvor ordene ikke kan.

Det er derfor, vi gør det her ❤️
#MusikOgLivskvalitet
#EnRejseITiden
#Demens
#Livsglæde
#Fællesskab
#MusikSkaberMinder
#Plejehjem
#Omsorg



Thy Værkstedet

Vi har i dag haft besøg af Musik & Livskvalitet som lavede musikquiz samme med os. Det var bare helt vildt fedt! Der blev danset og sunget med til den store guldmedalje! Den person som gættede sangen og kunne synge med på den sang der blev spillet vandt chips til os allesammen. 🤩🥳🎉💃🇩🇰
Personalet fortæller:
Vi synes de gjorde det rigtig godt.
Det var musik lige for vores målgruppe, både nyere og ældre stykker.
De var gode til at få alle vores borgere med i sangen og konkurrencen.
Flere af vores borgere har allerede spurgt hvornår de kommer igen.
En helt fantastisk oplevelse med inddragelse, samvær og fællesskab.

Christine Bak Madsen
Tilbudsleder / Dagsbeskæftigelse


FANTASTISK SJOV FORMIDDAG

TUSIND TAK😊
To virkeligt engagerede personer, med en kæmpe energi, og et øje for at fange den enkelte borger lige der hvor de er.
Vi er alle helt oppe at køre efter en fantastisk formiddag i selskab med ”Musik og Livskvalitet”
De formåede at binde os alle sammen i et skønt fællesskab med sang og sjov.
Vi så at fællesskaber blev dannet på tværs af grupper. Borgere der ikke kendte hinanden, tog hinanden i hånden, og alle sang med.

Tusind tak fra Dagtilbuddene § 104 i Hjørring Kommune


🌟 Thyværkstedet - Aktivitetshuset Limfjorden

Der var i den grad fest og gang i den i kantinen d. 4. februar, da vi havde besøg af ”Musik og Livskvalitet”. De levede til fulde op til deres navn!
Noget af det som medarbejderne (brugerne af Thyværkstedet) har fortalt er, at det var sjovt, der var rigtig god musik og det var super sjovt at synge i mikrofonen.
Personalet er enige med medarbejderen og synes også at Musik og Livskvalitet var god til at lave en fed stemning, var super gode til at tilpasse og justere løbende så de ramte rigtigt med målgruppens. Og så var de god til at få alle med, ved hjælp at lidt fagter og øjenkontakt fra personalet. Så en gruppe som har indlevelsesevne, kan justere deres program og som bare formår at skabe stemning og højt humør.
Flere medarbejdere ønsker endnu et besøg – og det må jo være den bedste anbefaling.


Venlig hilsen
Marianne Paaske Dahlgaard
Assisterende tilbudsleder / Thyværkstedet - Aktivitetshuset Limfjorden


🌟 Krobakken, Brovst

Hvordan deltagerne tog imod quizzen
Beboerne havde i starten lidt svært ved at forstå, hvad arrangementet gik ud på, men så snart I gik i gang, kom der hurtigt gang i stemningen.
Det varede ikke længe, før der var god energi og festligt humør i hele lokalet.

Hvad der gjorde størst indtryk
Det, der gjorde størst indtryk, var den gode musik og den festlige stemning, som hurtigt spredte sig og samlede alle.

Om I kunne forestille jer at få besøg igen
Helt bestemt! Beboerne har allerede spurgt, hvornår I kommer igen.


— Sabrina Britt Hedegaard Gaardahl
Krobakken, Brovst


Limfjordsskolen

Tak for et godt arrangement d. 18. september 2025 - vores elever nød det i fulde drag. I ramte virkelig plet ved vores målgruppe.
Det fungerede godt med musikquizen og godt musikvalg - sikken en stemning der var.
Det var fedt, at de både kunne danse og måtte synge med i mikrofon.

Tak for besøget. I er meget velkommen en anden gang.


Markusgaarden

Vi har i eftermiddag haft fornøjelsen af Johnny, Annika og Nadia på Markusgaarden. De kom for at underholde os med musik banko. En fornøjelse for alle.
Alle 3 tilpassede sig hurtigt beboernes behov og var meget lydhøre for personalets ideer for hvordan vi bedst kunne lykkes med en god eftermiddag.
Tak for at vi fik muligheden. Hilsen personale og beboere på Markusgaarden.


Tranders Høje Friplejehjem – 31. juli

Annagrethe og Birgit, frivillige

"Vi havde som frivillige den glæde at deltage og hjælpe til torsdag d. 31. juli på Tranders Høje friplejehjem til et fantastisk livgivende musikbanko-arrangement.
Beboerne fik en god oplevelse og sang med på det brede sangrepertoire – det var tydeligt at se glæden i beboernes ansigter.
En rigtig god eftermiddag."


Klarup Aktivitetscenter

Poul Erik Bendixen, aktivitetsleder

"Tusind tak for et rigtig godt arrangement.
Vores borgere i Klarup havde en rigtig hyggelig eftermiddag – det var noget nyt, og musik og sang giver altid glæde og god stemning.
Der er blevet snakket meget positivt om det bagefter, og mange syntes, det var rigtig sjovt at skulle op og synge i mikrofonen.
Musikbanko var også et stort hit, der gav minder og smil på læben.
Helt klart et godt arrangement – og I er altid velkomne til at kontakte os igen.
Vi glæder os til, at I kommer igen i oktober."


Toftehaven Plejehjem

Louise Nielsen, stedfortræder

"Tak for en super hyggelig formiddag.
I formår at skabe en stemning, der smitter ud til alle vores beboere.
Jeres musikvalg var perfekt til de beboere, vi har her – alle kunne synge med på jeres sange.
At mærke den glade stemning under jeres arrangement var meget givende.
Pårørende, frivillige, beboere og personalet vil gerne give vores varmeste anbefalinger og håber bestemt at se jer på plejehjemmet igen."